Bridgewalking er ikke påvirket af renovering

Den Gamle Lillebæltsbro skal renoveres, og derfor er den lukket for kørsel i perioden fra den 22.maj og frem til efterårsferien. Det betyder heldigvis ikke noget for dig, der har planlagt en af vores ture over broen.

Dog skal du være opmærksom på, at du ikke kan køre via Den Gamle Lillebæltsbro for at nå vores velkomstcenter. Kommer du vestfra, skal du tage motorvejen over Den nye Lillebæltsbro og tage frakørsel 58A. Kommer du østfra, skal du enten køre ad motorvejen og tage afkørsel 58A eller tage den gamle landevej (rute 161). Det er en god idé, at køre hjemmefra i god tid! Du kan læse mere om renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro på vejdirektoratet.dk

 


Nye ruter at udforske på Hindsgavlshalvøen

Den Gamle Lillebæltsbro er ”hovedpulsåren” til Hindsgavlhalvøen. Det berørte forretningsliv i området er gået sammen for at profilere det levende, naturskønne område, hvor der i perioden med renovering kommer en masse nye muligheder for at udforske halvøen.

Fire nye ”Trails” er blevet planlagt. Så vil du udfordre dig selv, kan du vælge den ’aktive’ rute, er du på tur med familien, kan I med fordel vælge ’familieruten’. Eller du kan prøve ’kultur-’ eller ’vandruten’. Alle ruter fører til forskellige dele af øen og dens mange seværdigheder. Det kan du læse mere om her.