Bygningen af Den Gamle Lillebæltsbro

Før man kunne påbegynde arbejdet med selve broen, skulle der på begge sider af Lillebælt bygges jernbanedæmninger, anlægges nye banegårde samt anlægges nye veje.

Byggearbejdet med selve broen begyndte i 1930. Byggeriet foregik i flere etaper: Først byggede man sænkekasser, dernæst blev der støbt strømpiller (1932-1934) og efterfølgende blev overbygningen bygget – stålkonstruktionen stod færdig i 1934, og til sidst byggede man jernbane og vejbane. Se videoen om hvordan broen blev bygget

Sænkekasser og strømpiller

Den Gamle Lillebæltsbro hviler på 4 strømpiller, hvoraf den nederste del kaldes en sænkekasse. Løsningen med sænkekasser blev udviklet i forbindelse med byggeriet af Den Gamle Lillebæltsbro.

Der var ansat 100 arbejdsmænd og tømrere til at bygge sænkekasserne. Sænkekasserne er en jernbetonkonstruktion, der blev støbt på land, og forarbejdet samt støbning af de 4 sænkekasser tog 25 måneder.

Efter den nederste del sænkekasserne var færdige, blev de anbragt i vandet inde ved kysten, hvorpå den øverste del blev bygget ovenpå, inden sænkekasserne blev anbragt i Lillebælt. Strømpillerne blev herefter støbt ovenpå ved hjælp af et flydende betonstøbeanlæg. De færdige strømpiller blev ca. 70 meter høje, hvoraf ca. 40 meter står under vandet. I toppen af strømpillerne blev der indstøbt en stålkonsol til montering af overbygningen.

Overbygning

Broens overbygning

Overbygningen blev udført som en selvbærende konstruktion. Der blev på strømpillerne bygget en gitterkonstruktion – med en arbejdsplatform på 30 meter. Først byggede man gitterkonstruktionen på den ene side og efterfølgende på den modsatte side for at skabe ligevægt. Herefter blev del efter del sat sammen indtil gitterkonstruktionerne fra 2 strømpiller stødte sammen.

Alle ståldele var blevet sandblæst, grundet og malet 4 gange, inden delene blev sejlet ud til strømpillerne og hejst op til monteringsholdene.

Den Gamle Lillebæltsbro blev bygget før man endnu brugte svejsning til større konstruktioner. Derfor er alt stålet nittet sammen, og der blev brugt over 2 millioner nitter til broen. Når der skulle nittes, krævede det 3 mand til opgaven: naglevarmeren til at holde nitten, forholderen stod for modholdet og en nitter stod for selve nitningen med tryklufthammeren.

Nye jernbaner, banegårde og færdselsveje

Med broens placering blev det nødvendigt med jernbaneforlængninger. Dette blev et omfattende arbejde i Fredericia, da man besluttede at Fredericia Banegård skulle have ny placering – uden for volden i stedet for ved havnen. Der blev lavet en baneforlængning på 12 km, og den nye banegård fyldte ikke mindre en 70 ha.

Mere begrænset var arbejdet i Middelfart. Her forlængede man jernbanen med 4,3 km, og placerede banegården midt på den nye strækning.

Da det var besluttet, at der skulle være vejbaner på broen, krævede dette nye færdselsveje på både den jyske og den fynske side.

Udgifter

Byggeriet af bro såvel som jernbane løb op i 42 millioner kr.

Udgifterne fordelte sig således:

  • Jernbanebroen kostede 16,7 millioner kr.
  • Færdselsbroen kostede 7,5 millioner kr.
  • De nye færdselsveje kostede 1,6 millioner kr.
  • De nye jernbaneanlæg kostede 16,5 millioner kr., hvoraf arbejdet ved Fredericia banegård løb op i 11 millioner kr.