Forår og påskeferie 2018

Forårs oplevelser hos Bridgewalking

Aktiv ferie i foråret

I slutningen af marts går vi over til sommertid. Dagene bliver lysere og længere og overalt pibler de små forårsbebudere op af jorden.

Tag en pause fra hverdagen og nyd Lillebælts smukke natur – enten i en weekend eller i én af de mange småferier, der ligger spredt hen over forårsmånederne.

Aktiv ferie ved Lillebælt

Skal du holde ferie med familien eller gode venner i påsken eller i forbindelse med Store Bededag, Kristi Himmelfart eller Pinse, guider vi dig til en aktiv ferie på Fyn og Jylland.

Påskeferien 2018

Skolernes påskeferie ligger i år fra den 24. marts til den 2. april. Leder du efter aktiviteter til påsken, skal du selvfølgelig opleve den smukke udsigt fra toppen af Den Gamle Lillebæltsbro. Derudover er der i området en lang række aktiviteter for børn og voksne. Kom eksempelvis og mød påskeharen i Middelfart by. Påskeharen går gennem byen, og deler chokolade ud til børn og barnlige sjæle. Det er muligt at hilse på den og få taget en “påske-selfie”. Madsby Legepark har sæsonåbning, du kan støbe dit eget stearinlys i flotte farver hos Aagaardens Lys – eller spille minigolf på rådhuspladsen i Fredericia. . Mulighederne er mange – og der er kort mellem de gode oplevelser. Læs mere om hvad der sker ved lillebælt.

Bridgewalking i foråret

Fra 60 meters højde er der en helt utrolig udsigt ud over Lillebælt, Jylland og Fyn. Se eksempelvis ud over Hindsgavlhalvøen, hvor knopperne står på spring. Det varer ikke længe, før træerne springer ud, og alting bliver lysegrønt.

Oplevelser for forår og påskeferien på lillebæltsbroen.

I kan også opleve Lillebælt på cykel, Hindsgavl Dyrehave, Fredericia Vold, Madsby Legepark, eller tage på CLAY – Danmarks Keramikmuseum, der ligger skønt ud til Lillebælt. Besøg også områdets gallerier eller caféer, dyk ned i historien eller gå en skøn tur langs bæltet – der er mange muligheder for både at holde et par afslappende og fordybende dage eller en fysisk aktiv forlænget weekend eller ferie med venner eller familie. Find mere inspiration til hvad der sker nær Middelfart og Fredericia.

Overnatning

Der er mange muligheder for overnatning i og omkring Fredericia og Middelfart. Flere af stederne ligger så tæt på Lillebælt, at du næsten bliver vugget i søvn af bølgerne. Få forslag til overnatning her.

Vi glæder os til at se jer i løbet af foråret. Book billet til Bridgewalking her!