Julearrangementer i Middelfart og Fredericia

Julearrangementer i Middelfart og Fredericia

Bridgewalking giver dig en ganske særlig mulighed for at opleve den danske vinter i 60 meters højde. Der er en enestående udsigt ud over Lillebælt, Jylland og Fyn. En utrolig smuk oplevelse en frostklar dag – særligt, når der er faldet sne!

Vi gør altid vores bedste for at skabe hygge, specielt her op til jul. Derfor vil vi i weekenderne i december byde på glögg og æbleskiver, når du kommer retur til Velkomstcentret efter din tur på broen. Så kan du få varmen og måske komme i julestemning?

 

 

 

 

Inspiration til julearrangementer i nærområdet

Søndag den 10. december kan du besøge vores nabo – Naturcentret – og tage med på en guidet indsamlingstur i skoven, afprøve dine kreative evner i snitteværkstedet, lave en juledekoration – og måske finde årets juletræ, når der er salg af fæld-selv juletræer? Læs mere: Naturcenterets julearrangementer.

Du kan også kombinere dit besøg på Bridgewalking med nogle af Middelfart og Fredericias mange andre spændende julearrangementer i december. Du kan eksempelvis besøge peberkagebyen på Middelfart Museum, hvor alle de små huse og bygninger er bagt i kagedej eller tage på juleudstilling i Humlemagasinet, hvor der igen i år vil være pyntede juletræer og borde. Du kan også tage en tur på voldanlægget i Fredericia efterfulgt af en kop varm chokolade på en af byens mange cafeer – eller tage på besøg i julestuen i Madsby Legepark.

Mulighederne er mange – og der er kort afstand mellem de gode oplevelser og julearrangementer.

Få mere inspiration til julearrangementer i Fredericia og Middelfart her.

Husk også årets julegaveidé: Et gavekort til Bridgewalking! Så lægger du udsigten til noget ganske særligt under træet til ham eller hende, du holder af…

 

Vi ønsker alle en rigtig god jul!