Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet ofte stillede spørgsmål – finder du ikke dit svar, er du velkommen til at kontakte os.

Hvor meget må det blæse før i aflyser turen?

Når vinden er 17 m/s eller mere aflyses turen.

Kan børn prøve Bridgewalking?

Ja. Så længe barnet er over 140 cm. og er i følge med en voksen.

Kan seniorer prøve Bridgewalking?

Ja. Alle i god og normal fysisk form kan prøve Bridgewalking.

Kan personer med højdeskræk prøve Bridgewalking?

Lider du af højdeskræk må du ikke prøve Bridgewalking. Er du bare spændt og lidt nervøs, er det ingen hindring. Vores dygtige guider skal nok hjælpe dig. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kan gravide prøve Bridgewalking?

Ja. Hvis de ikke er længere henne end 23. graviditetsuge.

Kan jeg tage telefon eller kamera med på turen?

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe telefon og kamera på broen.

Kan jeg have solbriller på under Bridgewalking?

Ja, du må gerne bruge solbriller og briller, og det er en god idé at forsyne dem med en ”brillesnor”. Brillesnor kan købes ved Velkomstcentret.

Af hensyn til min høje alder, er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg løber en risiko ved at gå på broen?

Er du i tvivl om dit fysiske helbred, vil vi anbefale at du kontakter egen læge, der er den bedste til at rådgive dig.

Kan jeg have medicin med?

Man må ikke medbringe løse genstande på broen – derfor desværre heller ikke astmamedicin, druesukker eller lign.  Er du i tvivl så kontakt os.

Hvilken type sko bør jeg have på?

Tag behagelige sko på – gerne med en gummisål, der sidder fast til foden.

Hvor kan jeg opbevare mine ting, mens jeg er på broen?

Mindre effekter kan opbevares i vores aflåste kasser. Tasker og rygsække vil vi bede dig om at placere i din bil. Det er dog på eget ansvar.

Hvor lang tid tager turen?

Turen tager ca. 2 timer inkl. sikkerhedsinstruktion.

Kan man komme på toilettet under turen?

Nej. Det er der desværre ikke mulighed for.

Hvor starter turen henne?

Bridgewalking Velkomstcenter ligger Galsklintvej 4, DK-5500 Middelfart.
Turen starter og slutter ved Velkomstcentret. Kom i god tid.

Hvad skal jeg have på?

Du får udleveret en heldragt til turen, som du må tage med hjem bagefter. Du skal også have et sikkerhedsbælte på.

Tænk på, at det kan blæse en del på broen. Vi anbefaler derfor, at du under dragten har behageligt tøj på, som passer til årstiden.

Får jeg besked, hvis turen bliver aflyst?

Hvis turen af den ene eller anden grund bliver aflyst, får du besked vis mail. Og din billet bliver selvfølgelig refunderet.

Er det dyrere at købe sin billet ved velkomstcentret end det er at købe den online?

Nej, det er samme pris online og i Velkomstcentret. Vi anbefaler, at du køber din billet online, så du er sikker på at få plads på den tur, du ønsker.