Sommer events og aktiviteter 2017

Bridgewalking er en spændende oplevelse for både voksne og større børn over 140 cm. Denne sommer tilbyder vi også en sjov aktivitet til mindre børn, der er nysgerrige på at vide mere om naturen. Med vores nye tiltag “Under Overfladen”, kan børn under 140 cm nu komme med resten af familien til Bridgewalking Lillebælt og få en fed oplevelse under broen sammen med vores havbiolog, mens forældrene er oppe at gå på broen. Læs mere om tiltaget herunder.

Sommeraktiviteter ved Lillebælt

Danmark er noget ganske særligt om sommeren. De lune, lyse sommernætter, strandture, duften af hyld og nyplukkede jordbær. Tiden går i stå – og ferien ligger foran os!

Lillebæltområdet er ideelt til en miniferie eller et romantisk weekendophold med overnatning i enten Middelfart eller Fredericia. Der er masser af muligheder for at fylde ferien med gode oplevelser – og her er en tur i toppen af Den Gamle Lillebæltsbro selvfølgelig er et must. Netop nu er der gode muligheder for at se marsvin, der boltrer sig i vandet. Og måske en mor, der våger over kalven ved sin side?

Under overfladen ved Den Gamle Lillebæltsbro

Sommeraktiviteter 2017 for børn. Under overfladen ved den Gamle LillebæltsbroEr der nogen i familien, der ikke har mod på turen på toppen af broen – eller ikke er høje nok – kan de i stedet undersøge, hvad der er under overfladen ved Den Gamle Lillebæltsbro. 

Onsdag og fredag klokken 13.00 -15.00 i ugerne 27 – 32 står havbiolog Søren Larsen klar med waders, rejenet og vandkikkert til alle, der hellere vil opleve dyrelivet på det lave vand, end se Lillebælt fra toppen af broen. Kom helt tæt på fisk og havdyr i vores rørebassin. Få øje på dyrene gennem vandkikkert – også dem der gemmer sig.  Lav et akvarium, deltag i krabbefanger konkurrencer og nak og æd en reje.  

Alle børn får en mulepose med spændende indhold – blandt andet forstørrelsesglas, farveblyanter og blok – og en tøjklemme og et stykke snor, så de kan lave deres egen krabbefanger!

Pris pr. deltager: 99,- kr. Tilmeld dig under overfladen her.

Ud i naturen ved Middelfart og Fredericia

Oplev det smukke og historiske Voldanlæg i Fredericia, eller store smukke naturområder ved Hindsgavl Halvøen, Trelde Næs, Røjle Klint eller Ejby Mose. Vores natur byder på picnicmuligheder, cykelruter i kilometervis, udsigt over Lillebælt, og stisystemer hvor du kan se solopgang eller solnedgangen på en romantisk gåtur. Der er også mulighed for kanoudlejning, kajakudlejning og vandsport. Du kan også tage på Hvalsafari og fisketur. Der er mange afgange fra Gl. Havn i Middelfart og Fredericia.

Besøg også det populære CLAY Keramikmuseum, hvor du i sommeren 2017 kan opleve den helt fantastiske særudstilling om (keramik)kunstneren Aksel Salto – som er den største udstilling nogensinde med den verdensberømte danske kunstner.

Efter en dag med gode oplevelser i vores skønne område kan du forkæle dig selv med god mad hos områdets mange attraktive spisesteder. Vi byder på alt fra gourmetrestauranter (en med Michelin stjerne) til hyggelige caféer og take away.

 

Følg med på vores Facebook side, hvor vi løbende informerer om aktiviteter og events i nærområdet, som du kan kombinere med en tur hos os.

 

Rigtig god sommer!

Bridgewalking er en oplagt sommeraktivitet i 2017